København d. 25.11.98
Til:
Borgerrepræsentationen
Rådhuset
1599 København V.
Ligeledes strider planerne mod Borgerrepræsentationens
Byfornyelsesbeslutning vedrørende
området(vedtaget d. 15.9.94). Af denne fremgår
det, at der skal oprettes to gårde i karréen, og
at Folkets Park skal indgå i det nordlige gårdanlæg.
Det fremgår endvidere at "de til de enkelte ejendomme hørende
friarealer udlægges til
fælles formål" og at "de enkelte ejendomme
er pligtige at tåle den særlige benyttelse til
fælles formål, som gårdanlægget
forudsætter".
Siden 1971 er Folkets Park blomstret op ved beboernes
eget arbejde, og har dannet ramme om
forskellige kulturelle, sociale og lokalpolitiske aktiviteter:
hygge, musik, møder, teater osv.
Græsset må gerne betrædes, hunde behøver
ikke at være i snor, og det er ikke forbudt at hygge
sig rundt om et bål. Mange forskellige mennesker
har siden brugt parken i deres dagligdag, til
at mødes, lege, snakke og slikke sol. Parken har
fået funktioner for det lokale kulturliv -
udendørs musikarrangementer, fastelavn, cirkus,
mini-dyrskue, folkekøkken, arbejdsdage osv.
Siden 1996 har lokale beboere bygget en legeplads gennem
ugentlige arbejdsdage - med musik,
mad, underholdning og hyggeligt sam-arbejde. Og en natur/skulptur-legeplads
tog form.
Legepladsen finansieres gennem genbrug og støtte
fra en række fonde, bl.a. fra Københavns
kommune. Siden august -96 har initiativet arrangeret
40 - 50 arbejds- og kulturdage, hvor bl.a.
legepladsen er bygget op og parken er vedligeholdt. Og
disse arbejdsdage fortsætter, fordi
legepladsen til stadighed kan udbygges, fordi der hele
tiden kommer nye id<\i>er til - og fordi
det er rigtigt hyggeligt.
Folkets Hus er tæt knyttet sammen med aktiviteterne
i Parken; Sammen udgør de to steder et
mulighedsrum, hvor f.x. arrangementer kan veksle mellem
at være ude i Parken og inde i Huset.
Ideer og møder, der sker i Parken, kan videreudvikles
i Huset og vice versa.
Mange forskellige skæbner har deres sociale liv
her. Huset og parken udgør et miljø, hvor der
er plads til alle. Her kan alle typer af mennesker finde
en funktion og føle sig velkomne.
Hvis byggeriet gennemføres, vil det være
uvelkomment blandt naboerne. Ja, rent faktisk kan man
frygte, at der kommer en lille "velstandsghetto" med
en ganske anden beboersammensætning, og
uden forståelse for den fælleskultur, der
præger området. F.eks. ift. Kirkens Korshærs
natherberg på hjørnet af Prins Jørgensgade
og Stengade - lige overfor det planlagte byggeri.
Stedet frekventeres af en stor gruppe hjemløse,
hvoraf en del er narkomaner. Det præger området
- men respekteres samtidig af naboerne: "De skal jo også
have et sted at være". Gad vide om nogle
nytilflyttere med en månedlig udgift på over
10.000 kr. vil være af den samme indstilling.
Eller om de vil kræve flere låse og gitre,
mere politi,lukning af natherberget osv.
Det vil selvfølgelig være rart med flere
boliger - også selvom de er så dyre, at kun de
færreste vil kunne bo der. Men alene at vurdere
sagen ud fra det argument er galimatias - for
hvorfor så ikke genopføre alle baghusene
og plastre hele byen til med højhuse. Argumentet om "flere boliger"
må holdes op mod sagens andre aspekter,ikke mindst: forbedrer eller
forværrer det mulighederne for at leve et godt liv i byen.
Hvis byggeriet gennemføres, vil Indre Nørrebro
- der i forvejen er blandt de tættest bebyggede
kvarterer i hele landet - blive berøvet dets eneste
åbne, grønne område. Det vil sætte en stopper
for ideen om en grøn og fodgængervenlig kile
gående fra Nørrebroparken til Blågårds
Plads (skitseret i Helhedsplan for Indre Nørrebro fra
1979). Sådanne grønne kiler er altafgørende
for flora og fauna i byen, da de lukkede karréer kun har begrænset
virkning i den
retning.
Det helt specielle åbne og mangfoldige byrum vil
blive smadret. Folkets Park med dets
tilvoksede beplantning og vide udsigt skaber en fredelig
stemning i kontrast til de
nærliggende, trafikbelastede gader. Her får
man nemt lyst til at gå lidt langsommere, til at
kigge opad, til at sætte sig et øjeblik
og kigge på de legende børn.
Den lokale aktivitet, der allerede sker, sker ikke i den
blå luft. Den sker bl.a. i Folkets
Park. Det er her, man går til, når man vil
lave cirkus eller spille folkemusik i det fri,
invitere vennerne til picnic eller hvad det nu måtte
være. Folkets Park er et mulighedsrum for
kulturelle og sociale aktiviteter, ja nogle finder det
ligefrem "idé-vækkende", at der ligger
sådanne muligheder åbne. Og aktiviteterne
i Folkets Park har da også været med til at give
kvarteret et løft - så der nu er startet
en økologisk café og en økologisk andelsbutik i
Griffenfeldsgade. Så lokale beboere er begyndt
at udarbejde planer for, hvordan de triste gader
i kvarteret kan forvandles til fredelige og indbydende
gaderum.
Folkets Park er placeret midt i et meget sammensat kvarter.
Mange befolkningsgrupper er social
presset - bl.a. af arbejdsløshed, misbrug, at
være flygtet fra sit hjemland eller andet. Men
samtidig er der et usædvanligt stort socialt engagement
og mange menneskelige ressourcer. Den
forskelllighed skal blive en styrke, fremfor et problem.
Dertil er det nødvendigt at folk
mødes, lærer hinanden at kende og udvikler
samværsformer. Og Folkets Park er en sjælden
mulighed for det. Over en øl, en sludder, en spil
petanque, leg med børnene eller praktisk
arbejde i parken. Det er her, den hjemløse misbruger
for første gang i mange år oplever glæden
af at arbejde praktisk sammen med andre mennesker. Det
er her somaliske flygtninge får
lejlighed til at tale med indfødte. Det er her
hundelufteren kan møde andre hundeluftere (hunde
er blevet forbudt i mange gårdanlæg.) Alle
disse menneskelig møder sker som regel i glæde og
fordragelighed. Og de fleste kender reglerne for Folkets
Park: ingen junk, ingen vold - her
passer vi på hinanden. Dermed ikke sagt, at der
ikke også er de problemer og konflikter, som vi
ellers kun er tilskuere til som forbipasserende eller
gennem medierne. Og det er ikke altid
lige let at løse dem. Men problemerner løser
sig ikke af sig selv, kun gennem at vi tager del i
den proces det er, at udvikle løsningerne. Og
det kan for eksempel tage tid og kræfter at lære
en bande drilske rødder, at de kan være
med til at bygge en legeplads, istedet for i kåd
kedsomhed at sabotere arbejdet.
Og det er kræfterne værd - for alle parter
- at finde ud af, at en rødderne faktisk er gladere
for at være med, end at være imod.
Det er altså bl.a. i Folkets Park, at den "integration",
der er så efterlyst, foregår. Og det
er ikke bare integration mellem folk af forskellig hudfarve.
Det omfatter også den isolation,
der plager så mange andre beboere - også
i vores kvarter.
Det burde være en drøm for Borgerrepræsentationen,
at lokale beboere - ganske kvit og frit -
selv engagerer sig i at løse kvarterets sociale
problemer; skaber en rar bydel, hvor der er
alternativer til værtshusene. Og på den måde
bidrager med idéer til, hvordan byen kan udvikle sig.
Gør København og Nørrebro en tjeneste
- lad Folkets Park bestå.
venlig hilsen
Beboerforeningen Nørrebro.
Folkets Hus
Stengade 50
2200 Kbh. N.
P.f.v.
Angelika Matzen og Allan Nilsson