FOLKETS PARK TIDLIGE HISTORIE

1. maj 1971 tog kvarterets beboere sagen i egen hånd og begyndte at indrette en tomt mellem Stengade og Griffenfeldsgade til "Folkets Park". Det skete efter forgæves forsøg på at råbe politikerne og det kommunale bureaukrati op - som åbenbart mente at Nørrebros beboere kunne klare sig uden grønne områder. Og det skete som et svar på den sanering, der blev gennemført uden skelen til bydelens historie og de traditioner, der eksisterede i kvarteret.

Folkets Park blomstrede op ved beboernes eget arbejde, og blev ramme om forskellige kulturelle, sociale og lokalpolitiske aktiviteter: hygge, musik, møder, teater osv. Den 12. september 1971 tog beboerne endnu et skridt, og indrettede "Folkets Hus" i en ubrugt bygning, der står på parkens grund. Huset har siden fungeret som et brugerstyret aktivitetshus, og parken har fungeret som et åbent og grønt rum. Græsset må gerne betrædes, hunde behøver ikke at være i snor, og det er ikke forbudt at hygge sig rundt om et bål. Mange forskellige mennesker har siden brugt parken i deres dagligdag, til at mødes, lege, snakke og slikke sol. Parken har fået funktioner for det lokale kulturliv - udendørs musikarrangementer, fastelavn, cirkus, mini-dyrskue, folkekøkken, arbejdsdage osv.

Mange forskellige skæbner har deres sociale liv her. Huset og parken udgør et miljø, hvor der er plads til alle. Her kan alle typer af mennesker finde en funktion og føle sig velkomne.
 
 

DET TIDLIGE FORHANDLINGSFORLØB

Kvarteret er omfatte af "Helhedsplan 1979 for Indre Nørrebro", hvor bl.a. hjørnet af Griffenfeldsgade og Prins Jørgensgade er "udpeget som lokalitet, der kræver særlig byarkitektonisk behandling, og pladsen indgår i et centralt net af fodgængerarealer og pladser, strækkende sig fra Nørrebroparken til Blågårds Plads.

I starten af 90´erne forsøgte kommunen at få skovlen under beboernes aktiviteter i Folkets Hus og Park. Borgerrepræsentationen var så betænksomme at spørge beboerne om, hvad de mente. Beboerforeningen Nørrebro ønskede både Folkets Hus og Park bevaret, og parken udbygget med byøkologiske projekter. Høringssvarene op til behandlingen i Borgerrepræsentationen viste tydeligt, at beboerne ønskede Folkets Hus og Park bevaret. Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening ønskede det grønne, offentlige område bevaret. En underskriftsindsamling i kvarteret viste det samme. Men det gjorde socialdemokraterne ikke, de ønskede at indhegne området i huse i op til 5 etagers højde. For at vise deres storsind gik de med til et "kompromis" om et hul i husrækken ved Prins Jørgens Gade, og så kunne også SF stemme for. Den 11. februar 1993 blev det så vedtaget i Borgerrepræsentationen med stemmerne 42 mod 7.

Debatterne omkring lokalplanen tog bl.a. udgangspunkt i at Folkets Park delvist skulle bevares - dvs. med åben adgang udefra og til Folkets Hus. Det var på dette grundlag, at planen blev vedtaget. For både Socialdemokraterne og SF ønskede da at bevare det "helt enestående projekt".

15.9.94 vedtog Borgerrepræsentationen en Byfornyelsesbeslutning vedrørende området. Heraf fremgår det, at der skal oprettes to gårde i karréen, og at Folkets Park skal indgå i det nordlige gårdanlæg. Det fremgår endvidere at "de til de enkelte ejendomme hørende friarealer udlægges til fælles formål" og at "de enkelte ejendomme er pligtige at tåle den særlige benyttelse til fælles formål, som gårdanlægget forudsætter.
 

FSB´S PROJEKT

FSB (Foreningen Socialt Boligbyggeri) udarbejdede et projekt om randbyggeri af 53 ældreboliger og 20 almennyttige boliger. I materialet hed det bl.a.:" Der foreligger endnu ikke et færdigt projekt for indretning af gårdrummet, der i henhold til byfornyelsesbeslutning skal indrettes som fælles gårdanlæg med omkringliggende ejendomme i to områder, adskilt af Folkets Hus."

Et flertal i Bydelsrådet på Indre Nørrebro vedtog på bydelsrådsmødet d. 11.9 at gå imod Borgerrepræsentationens planer om at bebygge Folkets Park, og sende en indsigelse til Borgerrepræsentationen. Bl.a.: "Bydelsrådet på Indre Nørrebro beklager, at et grønt område på Nørrebro forsvinder med en beslutning om at bygge på Folkets Park-grunden - en beslutning som Indre Nørrebro Bydelsråd desværre ikke har indflydelse på, idet det er Borgerrrepræsentationen, der har beslutningskompetencen på området.

Nørrebro har brug for alle de grønne områder, der er i bydelen, og det foreslåede byggeri kunne hensigtsmæssigt være placeret et andet sted end i Folkets Park, hvor det vil lukke et grønt område inde, og ødelægge helheden i det lave byggeri i Prins Jørgensgade.

Indre Nørrebro Bydelsråd indstiller derfor til Borgerrepræsentationen, endnu engang at overveje byggeplanerne med henblik på en anden placering i bydelen af det planlagte byggeri, der tilgodeser behovet for grønne åndehuller i bydelen."

Også Folkets Park Initiativet protesterede. Men lige lidt hjalp det: Projektet var til afstemning i Borgerrepræsentationen d. 26.9.96, hvor det blev vedtaget med stemmerne 20-17 (for stemte socialdemokratiet; imod stemte Ø, SF, R, T og G; V, K, Z og FK undlod at stemme).
 

ANLÆGGELSE AF LEGEPLADS

Da FSB´s byggeplaner i forsommeren -96 begyndte at tage form, dannede en gruppe beboere "Folkets Park Initiativet". Idéen var, at udvikle et offensivt forsvar for parken ved at udvide den med en legeplads på den tomt, der lå op til parkens daværende område. Fra august arrangerede initiativet ugentlige arbejdsdage - med musik, mad, underholdning og hyggeligt sam-arbejde. Og en natur/skulptur-legeplads tog form. Legepladsen finansieres gennem genbrug og støtte fra en række fonde, bl.a. fra Københavns kommune! Siden august -96 har initiativet arrangeret 40 - 50 arbejds- og kulturdage, hvor bl.a. legepladsen er bygget op og parken er vedligeholdt. Og disse arbejdsdage fortsætter, fordi legepladsen til stadighed kan udbygges, fordi der hele tiden kommer nye idéer til - og fordi det er rigtigt hyggeligt.
 
 

FSB TRÆKKER SIG.

Før FSB skulle igangsætte byggeriet - i foråret -97 - valgte de at trække sig. Den formelle begrundelse var, at byggeriets forsinkelse havde ødelagt økonomien i projektet. Hvad de ikke sagde var, at kommunen - som altid i sådanne sager - var villige til at genforhandle projektets økonomi ift. bl.a. øgede håndværkerudgifter. årsagen til at FSB trak sig, skal nok snarere findes i det forhold at de var klar over, hvor upopulært byggeriet ville være i lokalområdet. Således truede en af FSB´s egne afdelinger med huslejeboycot, såfremt byggeriet gik igang.
 
 

BULLDOZER-ATTENTAT OG FORHANDLINGER DERAF

Fra FSB trak sig, var parken for en periode skånet fra trusler fra myndighederne. Lige ind til den 18. september -97, hvor bulldozere kl. 4.30 om morgenen begyndte at smadre legepladsen. Heldigvis blev de opdaget, og hundredevis af beboere strømmede til og fik arbejdet standset. Det viste sig, at bulldozerne var sendt af Byfornyelsesselskabet, der administrerer grunden for kommunen. Da bulldozerne var sendt bort, begyndte genopbygning af legepladsen.

Efterfølgende måtte Byfornyelsesselskabet undskylde deres overfald på parken, som de kaldte en "fejltagelse", og de har siden betalt erstatning for det ødelagte.

Byfornyelsen var godt klar over at der var ved at blive opført en legeplads på grunden. Men de hævdede, at miseren skyldtes, at der ikke var officielle kontaktpersoner til arbejdet i parken, de på forhånd kunne have taget kontakt til.

Folkets Park Initiativet efterkom ønsket fra Byfornyelsesselskabet og kommunen om bl.a. "nødvendigheden af, at der i en situaiton som den foreliggende var formelle kontaktpersoner med bemyndigelse til at indgå aftaler". Efterfølgende indledtes forhandlinger mellem repræsentanter for Initiativet, Byfornyelsen og kommunen.

På et møde d. 16.12.97 mellem de tre parter blev det "aftalt, at (Byfornyelses-)Selskabet skulle udarbejde en aftale med "Folkets-Park-Initiativet", v/Beboerforeningen Nørrebro, om, at arealet på nærmere beskrevne vilkår kunne benyttes til legeplads". Det blev aftalt, at Byfornyelsesselskabet og Københavns kommune skulle undersøge de nærmere vilkår ift. forsikringsmæssige aspekter med henblik på eventuelt at udfærdige en formel aftale.

Kommunen og Byfornyelsesselskabet har ikke endelig meldt tilbage omkring disse forhold, men løbende oplyst, at de arbejdede herpå.
 
 

PROJEKTET OM PRIVATE ANDELSBOLIGER.

Først da reklamer for det planlagte andelsboligbyggeri dukkede op i pressen d. 4.11, stod det klart, hvorfor kommunen og Byfornyelsesselskabet var "gået i slow-motion" ift. forhandlingerne med Folkets Park Initiativet. Kommunen har siden det tidlige forår brygget på byggeplanerne sammen med kredsen af "initiativtagere". Dette har de ikke blot hemmeligholdt for Folkets Park Initiativet - og Folkets Hus forhandlingsgruppe, Karrérådet og beboere i al almindelighed - men også for venstrefløjen i Borgerrepræsentationen og Indre Nørrebro Bydelsråd.

Projektet består i opførelse af 56 andelsboliger placeret som randbebyggelse dér, hvor der nu er park og legeplads. Den samlede pris for byggeriet er over 73 millioner kr (incl. nogle millioner til "initiativtagerne"). Advokat Jeanette Oppenheim står som bygherre, indtil - det er deres plan - andelsboligforeningen er stiftet. Dette kræver, at mindst 75 % af andelene er solgt. Prisen på en andel på 105 m² er foreløbig sat til ca. 321.000 kr., og den månedlige boligafgift til 6.850 kr. (+ fællesudgifter, varme osv.). Så det bliver ikke for småkårsfolk!

Da FSB planlagde at bygge, blev der fra Borgerrepræsentationen - især socialdemokraterne - lagt megen vægt på dels at der var tale om ældreboliger, dels at Folkets Park blev bevaret i en reduceret udgave inde i karréen. Begge disse forhold er nu dropppet. På trods af at det fremgår af Byfornyelsesplanen fra 1979, at der skal være tale om et fælles gårdanlæg, har bygherren krævet, at Folkets Hus skal aflukkes fra gårdanlægget, og at der ikke skal være offentlig adgang.

Projektet bryder ikke blot med "Helhedsplan for Indre Nørrebro, 1979" og Byfornyelsesplanen fra 1995, men også på en række punkter med lokalplanen: for lille portåbning, placering udenfor skellet, for højt byggeri, for dybt byggeri, manglende portåbning til Griffenfeldsgade osv.

Ifølge lokalplanen skal bygherren sikre anlæg af mindst 40 P-pladser ifm. byggeriet, og disse må ikke være i gadeniveau. Dette tages der i byggeplanerne ikke hensyn til, idet der kun beregnes etablering af 10 parkeringspladser - som der ikke er afsat midler til, og som der ikke er tænkt på placering af. Så lokale beboere må nok påregne endnu flere ulovlige parkeringer i de omkringliggende gader - i modstrid med lokalplanen og de bestræbelser, der ellers er - bl.a. fra Bydelsrådet - for at reducere bilernes dominerende rolle.
 

BESLUTNINGSGANGEN IFT. DET NYE PROJEKT

Den første formelle beslutning ifm. byggeriet blev taget på Borgerrepræsentationens Bygge- og Teknikudvalgsmøde d. 4.11. Venstrefløjen i udvalget blev først orienteret om punktet dagen før det skulle til afstemning. Her igennem fik Bydelsrådet samme dag nys om planerne. På mødet krævede et mindretal - Enhedslisten og SF - at punktet i det mindste blev udskudt, indtil Bydelsrådet fik en mulighed for at udtale sig i sagen. Dette blev nægtet af det socialdemokratiske/borgerlige flertal, der valgte at anbefale forslaget. Dette på trods af at beslutningen uomtvisteligt griber ind i Bydelsrådsforsøgets område, der bl.a. omfatter grønne områder samt sociale og kulturelle forhold - selvom den formelle beslutningskompetence i den konkrete sag ligger i Borgerrepræsentationen.

Tirsdag d. 10.11 var projektet på økonomiudvalgets dagsorden, hvor det samme flertal vedtog at indstille en endelig vedtagelse i den samlede Borgerrepræsentation.

D. 10.12 –98 var projektet så til behandling i den samlede Borgerrepræsentation. På trods af at protesterende beboere var mødt op til mødet, blev byggeriet vedtaget med 34 stemmer (ud af 55).

Borgerrepræsentationen har således taget endelig stilling til det pågældende byggeprojekt. Projektet krævet formelt set dertil en godkendelse fra By- og Boligministeriet.

Da planen forudsætter dispensationer fra lokalplanen skal der gennemføres en beboerhørings-runde - medmindre Plandirektoratet i Københavns Kommune finder det overflødigt.
 
 

BYDELSRÅDET

Som nævnt vedtog Bydelsrådet d. 11.9.96 udtalelsen om at der ikke bør bygges i parken. Da de nuværende planer har været hemmeligholdt for Bydelsrådet, har de ikke haft mulighed for at tage stilling hertil. D. 10.11 udsendte Bydelsrådet en pressemeddelelse, hvori de protesterer over kommunens udemokratiske fremfærd ifm. det konkrete projekt.

Bydelrådet har valgt at fastholde deres egen beslutning om at fremtiden for området bl.a. skal fastlægges udfra en demokratisk debat i lokalområdet, hvorfor de arrangerede en høring om sagen d. 23.11.98. På mødet dukkede ca. 100 beboere op, og det blev i enighed (!) vedtaget, at fremtidige planer for området skal tage udgangspunkt i parken og legepladsen. På mødet blev der nedsat en beboergruppe, der skal udarbejde en lokalplan, hvori der tages hensyn til såvel legeplads og park, såvel som andre interesser i lokalområdet.
 

KLAGER MM.

Medlem af Bydelsrådet Harry Mortensen (SF) har indklaget salgsmaterialet for Forbrugerombudsmanden. Klagen omhandler den misvisende økonomiske fremstilling, der underspiller de økonomiske risici, som eventuelle andelskøbere pådrager sig.

Frank Aaen (Ø) og Pernille Frahm (SF) har d. 17.11 og 2.12 stillet spørgsmål til Indenrigsministeren omkring det forhold, at Borgerrepræsentationen ikke på forhånd har givet Bydelsrådet lejlighed til at komme med en indstilling – som de skal ifølge Bydelsregulativet § 8, når det drejer sig om "større anlægsarbejder". Ministerens svar er undvigende.
I januar måned har Bydelsrådet fulgt dette op med en henvendelse til Indenrigsministeren.

En række beboerforeninger i området har indsendt klager til Kommunen, og der er ved at blive udarbejdet klager til Kommunen over principielle brud på lokalplanen og til Byfornyelsesnævnet – begge omhandlende lukningen af gårdanlægget. (Se også KBHklage.)
 
 

PARKENS FUNKTION - OG EVT. FØLGER AF DET PLANLAGTE BYGGERI.

Hvis byggeriet gennemføres, vil det være uvelkomment blandt naboerne. Ja, rent faktisk kan man frygte, at der kommer en lille "velstandsghetto" med en ganske anden beboersammensætning, og uden forståelse for den fælleskultur, der præger området. F.eks. ift. Kirkens Korshærs natherberg på hjørnet af Prins Jørgensgade og Stengade - lige overfor det planlagte byggeri. Stedet frekventeres af en stor gruppe hjemløse, hvoraf en del er narkomaner. Det præger området - men respekteres samtidig af naboerne: "De skal jo også have et sted at være". Gad vide om nogle nytilflyttere med en månedlig udgift på over 10.000 kr. vil være af den samme indstilling. Eller om de vil kræve flere låse og gitre, mere politi, lukning af natherberget osv.

Det vil selvfølgelig være rart med flere boliger - også selvom de er så dyre, at kun de færreste vil kunne bo der. Men alene at vurdere sagen ud fra det argument er galimatias - for hvorfor så ikke genopføre alle baghusene og plastre hele byen til med højhuse. Argumentet om "flere boliger" må holdes op mod sagens andre aspekter, ikke mindst: forbedrer eller forværrer det mulighederne for at leve et godt liv i byen.

Hvis byggeriet gennemføres, vil Indre Nørrebro - der i forvejen er blandt de tættest bebyggede kvarterer i hele landet - blive berøvet dets eneste åbne, grønne område. Det vil sætte en stopper for ideen om en grøn og fodgængervenlig kile gående fra Nørrebroparken til Blågårds Plads (skitseret i Helhedsplan for Indre Nørrebro fra 1979). Sådanne grønne kiler er altafgørende for flora og fauna i byen, da de lukkede karréer kun har begrænset virkning i den retning.

Det helt specielle åbne og mangfoldige byrum vil blive smadret. Folkets Park med dets tilvoksede beplantning og vide udsigt skaber en fredelig stemning i kontrast til de nærliggende, trafikbelastede gader. Her får man nemt lyst til at gå lidt langsommere, til at kigge opad, til at sætte sig et øjeblik og kigge på de legende børn.

Den lokale aktivitet, der allerede sker, sker ikke i den blå luft. Den sker bl.a. i Folkets Park. Det er her, man går til, når man vil lave cirkus eller spille folkemusik i det fri, invitere vennerne til picnic eller hvad det nu måtte være. Folkets Park er et mulighedsrum for kulturelle og sociale aktiviteter, ja nogle finder det ligefrem "idé-vækkende", at der ligger sådanne muligheder åbne. Og aktiviteterne i Folkets Park har da også været med til at give kvarteret et løft - så der nu er startet en økologisk café og en økologisk andelsbutik i Griffenfeldsgade. Så lokale beboere er begyndt at udarbejde planer for, hvordan de triste gader i kvarteret kan forvandles til fredelige og indbydende gaderum.

Folkets Park er placeret midt i et meget sammensat kvarter. Mange befolkningsgrupper er social presset - bl.a. af arbejdsløshed, misbrug, at være flygtet fra sit hjemland eller andet. Men samtidig er der et usædvanligt stort socialt engagement og mange menneskelige ressourcer. Den forskelllighed skal blive en styrke, fremfor et problem. Dertil er det nødvendigt at folk mødes, lærer hinanden at kende og udvikler samværsformer. Og Folkets Park er en sjælden mulighed for det. Over en øl, en sludder, en spil petanque, leg med børnene eller praktisk arbejde i parken. Det er her, den hjemløse misbruger for første gang i mange år oplever glæden af at arbejde praktisk sammen med andre mennesker. Det er her somaliske flygtninge får lejlighed til at tale med indfødte. Det er her hundelufteren kan møde andre hundeluftere (hunde er blevet forbudt i mange gårdanlæg

Alle disse menneskelig møder sker som regel i glæde og fordragelighed. Og de fleste kender reglerne for Folkets Park: ingen junk, ingen vold - her passer vi på hinanden. Dermed ikke sagt, at der ikke også er de problemer og konflikter, som vi ellers kun er tilskuere til som forbipasserende eller gennem medierne. Og det er ikke altid lige let at løse dem. Men problemerner løser sig ikke af sig selv, kun gennem at vi tager del i den proces det er, at udvikle løsningerne. Og det kan for eksempel tage tid og kræfter at lære en bande drilske rødder, at de kan være med til at bygge en legeplads, istedet for i kåd kedsomhed at sabotere arbejdet. Og det er kræfterne værd - for alle parter - at finde ud af, at en rødderne faktisk er gladere for at være med, end at være imod.

Det er altså bl.a. i Folkets Park, at den "integration", der er så efterlyst, foregår. Og det er ikke bare integration mellem folk af forskellig hudfarve. Det omfatter også den isolation, der plager så mange andre beboere - også i vores kvarter.

Det burde være en drøm for Borgerrepræsentationen, at lokale beboere - ganske kvit og frit - selv engagerer sig i at løse kvarterets sociale problemer; skaber en rar bydel, hvor der er alternativer til værtshusene. Og på den måde bidrager med idéer til, hvordan byen kan udvikle sig.

Sådan, som Borgerrepræsentationens flertal handler i denne sag, skulle man tro, at beboeres engagement for dem snarere er et mareridt.